Så fik jeg prøvet på egen, online krop at deltage i et online, asynkront læringsforløb, og opgaven i dette indlæg er at reflektere over hvordan den oplevelse har været. Min umiddelbare tanke er at det har været et anderledes, interessant forløb hvor jeg kan uddrage flere aspekter med henblik på min egen undervisningspraksis. Her tænker jeg på:
Tiden
Dette aspekt bliver interessant når vi taler asynkron læring. Jeg oplevede en fin og tæt løbende dialog med min peer, til trods for at vi tidsmæssigt ikke arbejdede på samme sted i opgaven, men kunne gå til og fra opgaven og veksle individuelt mellem opgaverne. Her ser jeg en fin mulighed for at inddrage det i min egen undervisning som støtte til de elever der har svært ved at fastholde fokus.
Mediet
En blog er for mig et helt nyt medie at modtage og på sigt give læring på. Oplevelsen af det absolutte faktum som det skrevne ord bliver i en blog, og følelsen af at ens budskab - potentielt set - når hele verden, var meget interessant. Jeg kan rigtig godt lide den umiddelbarhed, som bloggen giver, da jeg føler den passer godt til min læringsstil - "what you see is what you get", så at sige. Jeg mener derfor at en blog som supplement til online undervisning passer rigtig godt til mig. Den refleksion man umiddelbart føler, når man skal give konstruktiv feedback til en anden - i dette tilfælde min peer- mener jeg kan være med til at højne kvaliteten af den dialog som et blogindlæg med kommentarer automatisk bliver.
Materialet
Min egen forforståelse af en blog og dens anvendelse blev i dette forløb sat på en positiv prøve. Jeg opfattede umiddelbart bloggen som en en-dimensionel envejskommunikation. Det video-materiale, links til artikler, pensum i bøger samt andre online materialer har fået mig til at ændre opfattelse og se bloggen som et multifaceteret værktøj, som fint passer ind i med de samfundsmæssige påvirkninger med øget digitalisering som både elever og undervisere er en del af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar