Indlæg A - Refleksion over Illeris' ideer

I dette blog-indlæg vil jeg løse den opgave jeg er stillet, som går ud på at reflektere over hvor Knud Illeris' teori og læring kan have betydning i min egen undervisningspraksis. Knud Illeris er uundgåelig når man taler læringsteorier, og han har igennem en menneskealder sat sit

præg på tanke og teori om læring, og jeg tror bestemt hans tanker kan gøre mig klogere på mit virke som underviser på Niels Brocks EUX-uddannelse for voksenelever. Jeg underviser i flere fag på Niels Brock, men i denne blog vil jeg anskue teorien i forhold til faget Erhvervsøkonomi.

Eleverne på denne uddannelse er kendetegnet ved typisk at være over 25 år, at have et velfunderet privatliv med ægtefælle og børn. De har typisk en del erhvervserfaring med sig, og har ofte en eller flere afbrudte uddannelser bag sig. De karakteriserer tit sig selv som "last-chancers": hvis ikke de gennemfører EUX, får de aldrig en uddannelse.Ifølge Knud Illeris vil mine elevers læring basere sig på to forskellige processer: den individuelle og den sociale proces, som begge altid er aktive og hele tiden ændrer sig.Jeg ser bestemt evidens i min daglig dag på begge processer og deres påvirkning på elevernes læring: det indviduelle aspekt, når eleven som selvstændigt individ skal tilegne sig viden og færdigheder, er ikke altid en nem proces. Eleven har som nævnt typisk flere afbrudte uddannelser bag sig, og det giver ofte en manglende tro på egne evner. Jeg synes i nogle tilfælde at det bedste jeg kan give en elev for øge indlæring ikke er faglig viden, men selvtillid. Til gengæld ser jeg meget ofte at elevens erhvervserfaring gør det meget nemmere at relatere teoretisk stof til praksis.Det sociale aspekt, hvor eleven skal forholde sig til sine umiddelbare omgivelser som til dels er skolen som institution, men mest den klasse eleven er sat i, kan give udfordringer og i nogle tilfælde en decideret modstand mod læring. Mange elever har ikke gået i skole i en del år, så det igen at skulle forholde til sig til studiemiljø med gruppearbejde, afleveringsopgaver, mødetid m.m. kan være svært. Når årsagen til elevens afbrudte uddannelser oven i købet ofte er dårlige erfaringer med skolesystemet, bliver det ekstra svært. Her ser jeg det som min fornemste opgave at skabe et voksent studiemiljø samt som nævnt at give eleven tro på egne evner.

Når jeg reflekterer over Illeris teori om læringens tre dimensioner, mener jeg også her at kunne finde evidens for teorien i mit arbejde. De tre dimensioner er:

• Indhold (viden, forståelse og færdigheder)
• Drivkraft (motivation, følelser og vilje)
• Samspil (handling, kommunikation og samarbejde)

Indholdsdimensionen kommer til udtryk i den førnævnte erfaring, som eleven har med sig; allerede fra første dag har eleven vis viden og forståelse for faget; jeg skal som undervise naturligvis sikre der ikke er tale om forforståelse så der opstår fejllæring, men jeg anvender aktivt elevernes viden og inddrager denne i undervisningen. Det vurderer jeg til at have stor, positiv effekt på indlæringen.
Drivkraftsdimensionen er, hvis anvendt rigtigt, det sted i Illeris Læringstrekant hvor jeg mener den største energi kan hentes hos eleverne, nemlig motivationen. Situeret som eleven oftest er i fast forhold med dertil hørende forpligtelser ift. indkomst til husleje, børneinstitutioner m.m. oplever jeg at disse elever har en helt særlig motivation. De skal og vil gennemføre denne uddannelse, da konsekvenser ved ikke at gøre det er langt mere uoverskuelig end for eksempelvis en 18-årig hjemmeboende. Derfor vil en lærerstyret aktivering og fokusering på netop motivation under denne dimension kunne påvirke de to andre dimensioner i positiv retning, da modellen er relationel. Et praktisk eksempel på dette tilfælde jeg jævnligt støder på er eleven der møder halvsløj op til undervisning (en handling i samspilsdimensionen) for ikke at gå glip af Erhvervsøkonomitimerne (en viden i indholdsdimensionen).Samspilsdimensionen er den dimension, som visse typer af elever bliver mest udfordret på. Som en del af et EUX undervisningsforløb indgår eleven i en række formelle og uformelle grupper med det formål at styrke elevens evne til at kommunikere og samarbejde med andre med det formål at sammen skabe ny viden. Men eleven som med fokus på egen karriere har valgt EUX-uddannelsen, der foregår i et højt tempo og har et højt fagligt niveau, ser ikke værdien i at indgå i et samarbejde med andre der, i elevens optik, er fagligt svagere.
Ovenstående tre dimensioner fungerer ifølge Illeris i en samfundsmæssig kontekst, der for en EUX-elev vil bestå af samfundets orientering med længerevarende uddannelser med tilhørende reformer i konstant forandring og stadig stigende krav til faglighed, noget der alt sammen udfordrer eleven, der med høj motivation har målet for øje - når målet så tilpasses eller ændres, opstår frustrationerne.

Ovenstående øvelse har øget min opmærksomhed dels på de to processer og deres betydning for min undervisningspraksis, men især de tre dimensioner, deres indbyrdes samhøring samt den samfundsmæssige kontekst har i den grad fået mig til at reflektere over deres betydning for mit daglige arbejde, min undervisningspraksis. Ovenstående er en bagudrettet analyse af Illeris teori betydning for allerede gennemførte undervisningsforløb; jeg synes det kunne være spændende at arbejde videre med teorien ved at designe et fremadrettet undervisningsforløb ud fra Illeris teori!