Brug af video i undervisning

Hvis et billede siger mere end 1000 ord - hvor mange ord siger en video så? Brug af video kan på mange områder understøtte læring, og egner sig i min optik meget fint til Flipped Learning.


Et fag jeg især tror videoer kan understøtte læring i er Erhvervsøkonomi; her arbejder vi med en lang række begreber som forståelsesmæssigt kan være svære for eleverne at forstå. Her vil en video give eleverne mulighed for at få forklaret et begreb lige præcis så mange gange, som den enkelte elev har behov for; det vil også være relevant i forbindelse med eksamenslæsning, hvor eleven kan få genopfrisket begrebet.


Se blot her, hvor min kollega Jakob Oreby forklarer begrebet Variable Omkostninger:

Den e-didaktiske overvejelsesmodel - om det kollaborative element

Dette blogindlæg, som er udarbejdet i fællesskab med mine med-bloggere Pernille og Ane-Mette (privat blog), er en fortsættelse vores arbejde i klasselokalet, hvor vi kom med følgende statement til hvordan en blog kan bruges til læring samt hvilke 5 punkter der skulle være fokus på i den forbindelse.

 

Statement

“Med fokus på korrekt valg af målgruppe kan en blog være et fantastisk værktøj som understøtter multifaceteret, nærværende undervisning, velegnet til individuel læring og gode muligheder for feedback.”

 

Fokusområder:

1. Introduktion til og kompetence i brug af det valgte medie
2. Gennem stilladsering have fokus på at skabe trygge rammer om læringsmiljøet
3. Skabe nærvær gennem egen refleksion
4. Sikre at læring finder sted ved brug af formativ læring
5. Sikre at der har fundet transfer sted

 

 

 

 

 

 Som første punkt i vores videre arbejde skal vi tage stilling til hvilke pointer i den didaktiske overvejelsesmodels kollaborative element vi anser som væsentlige. Her vurderer vi at alle fem dele af modellen er lige væsentlige, i det er er tale om en socialkonstruktivistisk læring, og det hermed ikke giver mening at udelade et eller flere elementer.

 

 

 

Som andet punkt i opgaven skal vi tage stilling til, om disse elementer var til stede eller ej i vores online undervisningsforhold, samt begrunde hvordan eller hvordan ikke dette element var var til stede.

  

(+) Udstikke rammer for arbejdet

Dette blev gjort ved at der var udarbejdet et skema med arbejdsspørgsmål og tidsangivelser, som skulle følges.

 

(+) Opstille overordnede mål for arbejdet

I ovennævnte skema var der ligeledes beskrevet hvad formålet med dagen og opgaverne var, eksempelvis at reflektere over feedback fra peer.

 

(-) Løsning af delopgaver

Dette blev ikke gjort fælles. Vi sad hver især og løste opgaven individuelt.

 

(-) Vejledning og støtte

De lærende gav hinanden vejledning og støtte, men der var ikke i online forløbet vejledning og støtte fra undervisers side

(+) Evaluering af arbejde
Vi vælger at sige, at evaluering af arbejdet fandt sted, idet vi definerer "gruppen" som værende de to peers samt underviseren. Der var to-vejs evaluering mellem peers, og en-vejs evaluering fra underviser i det opsamlingsdokument hvor klassens blogs blev evalueret.

Indlæg C - det asynkrone læringsforløb

Så fik jeg prøvet på egen, online krop at deltage i et online, asynkront læringsforløb, og opgaven i dette indlæg er at reflektere over hvordan den oplevelse har været. Min umiddelbare tanke er at det har været et anderledes, interessant forløb hvor jeg kan uddrage flere aspekter med henblik på min egen undervisningspraksis. Her tænker jeg på:


Tiden
Dette aspekt bliver interessant når vi taler asynkron læring. Jeg oplevede en fin og tæt løbende dialog med min peer, til trods for at vi tidsmæssigt ikke arbejdede på samme sted i opgaven, men kunne gå til og fra opgaven og veksle individuelt mellem opgaverne. Her ser jeg en fin mulighed for at inddrage det i min egen undervisning som støtte til de elever der har svært ved at fastholde fokus.


Mediet
En blog er for mig et helt nyt medie at modtage og på sigt give læring på. Oplevelsen af det absolutte faktum som det skrevne ord bliver i en blog, og følelsen af at ens budskab - potentielt set - når hele verden, var meget interessant. Jeg kan rigtig godt lide den umiddelbarhed, som bloggen giver, da jeg føler den passer godt til min læringsstil - "what you see is what you get", så at sige. Jeg mener derfor at en blog som supplement til online undervisning passer rigtig godt til mig. Den refleksion man umiddelbart føler, når man skal give konstruktiv feedback til en anden - i dette tilfælde min peer- mener jeg kan være med til at højne kvaliteten af den dialog som et blogindlæg med kommentarer automatisk bliver.


Materialet
Min egen forforståelse af en blog og dens anvendelse blev i dette forløb sat på en positiv prøve. Jeg opfattede umiddelbart bloggen som en en-dimensionel envejskommunikation. Det video-materiale, links til artikler, pensum i bøger samt andre online materialer har fået mig til at ændre opfattelse og se bloggen som et multifaceteret værktøj, som fint passer ind i med de samfundsmæssige påvirkninger med øget digitalisering som både elever og undervisere er en del af.

Indlæg B - Digitek i undervisningen

I mit blogindlæg A som blev udgivet tidligere i dag reflekterede jeg over Illeris' teori om læring i forhold til min egen undervisningspraksis og fandt i den forbindelse nogle udfordringer. I dette blogindlæg har jeg til opgave at blive klogere på, hvordan digitale teknologier kan overvinde de identificerede udfordringer samt komme med bud på præcis hvilke teknologier der kan anvendes.


Først skal det nævnes at jeg er stor tilhænger af brugen af digitale teknologier i undervisningen. Niels Brock som uddannelsesinstitution anvender meget teknologi i undervisningen; som eksempel har eleverne kun online bøger. Desuden er mine EUX-elever meget teknologiske savante, til trods for de er over 25 - IT er en integreret del af deres hverdag og vil derfor ikke være en barriere for læring.


I Blogindlæg A identificerede jeg tre udfordringer for en EUX-elev på Niels Brock: manglende tro på egne evner, manglende forståelse for betydningen af samarbejde samt frustration over den påvirkning den samfundsmæssige kontekst yder på læring.


Den manglende tro på egne evner skyldes basalt set manglende selvtillid. Det er et anerkendt fænomen at selvtillid er ikke noget man får, men noget man bygger op. Her ser jeg store muligheder for anvendelse af Digitek; man kunne lave et sideløbende forløb med online opgaver som understøttede undervisningen, hvor opgaverne gradvist blev sværere, men elevens fremskridt blev vist på en progressionsbar, belønnet med badges e.l. Eleven ville få en oplevelse at hele tiden at "kunne", fordi opgaverne var tilpasset det gennemgåede pensum. Hvis eleven kørte fast i en opgave kunne man lave et online elev-forum, en videndatabase e.l. hvor eleven kunne finde hjælp, og altså opleve igen at "kunne".


Samarbejde er en vigtig dimension i læringstrekanten, men jeg mener også at fleksibilitet i forhold til samarbejde er vigtigt; nogle gange skal det være acceptabelt at arbejde parallelt med men ikke i en gruppe. Her tænker jeg specielt på elever med mindre børn eller sociale og psykiske udfordringer. Her kunne jeg tænke i de cloud-baserede services der findes som Google Docs, Dropbox o.l. og opfordre eleverne til at anvende disse samt acceptere hinandens forskellighed i en gruppe; gruppen kunne fint acceptere at en elev gik fra i gruppearbejdet ind imellem for eksempelvis at hente børn, men så arbejdede videre på en fælles opgave om aftenen via en cloud-baseret service.


Den frustration en elev kan opleve ved den samfundsmæssige konteksts påvirkning af en uddannelse vurderer jeg skyldes det manglende overblik der opstår. Eleven vil ved ændringer i eksempelvis meritkrav eller eksamensform spørger sig selv:"hvad betyder det nu for min uddannelse? Kan jeg stadig blive det, jeg drømmer om? Får det indflydelse på min økonomiske situation?" osv. En løsning her kunne være at anvende de muligheder som video- og streamingtjenester giver i forhold til at præsentere et komplekst materiale verbalt og grafisk. Et eksempel på hvordan et relativ komplekst emne - valg og muligheder ved en EUX - kan fremstilles overskueligt for en elev findes her:


Hvorfor EUX?


Som ovenstående viser, er jeg overbevidst om at Digitek vejen frem, hvis læring skal fremmes!

Indlæg A - Refleksion over Illeris' ideer

I dette blog-indlæg vil jeg løse den opgave jeg er stillet, som går ud på at reflektere over hvor Knud Illeris' teori og læring kan have betydning i min egen undervisningspraksis. Knud Illeris er uundgåelig når man taler læringsteorier, og han har igennem en menneskealder sat sit

præg på tanke og teori om læring, og jeg tror bestemt hans tanker kan gøre mig klogere på mit virke som underviser på Niels Brocks EUX-uddannelse for voksenelever. Jeg underviser i flere fag på Niels Brock, men i denne blog vil jeg anskue teorien i forhold til faget Erhvervsøkonomi.

Eleverne på denne uddannelse er kendetegnet ved typisk at være over 25 år, at have et velfunderet privatliv med ægtefælle og børn. De har typisk en del erhvervserfaring med sig, og har ofte en eller flere afbrudte uddannelser bag sig. De karakteriserer tit sig selv som "last-chancers": hvis ikke de gennemfører EUX, får de aldrig en uddannelse.Ifølge Knud Illeris vil mine elevers læring basere sig på to forskellige processer: den individuelle og den sociale proces, som begge altid er aktive og hele tiden ændrer sig.Jeg ser bestemt evidens i min daglig dag på begge processer og deres påvirkning på elevernes læring: det indviduelle aspekt, når eleven som selvstændigt individ skal tilegne sig viden og færdigheder, er ikke altid en nem proces. Eleven har som nævnt typisk flere afbrudte uddannelser bag sig, og det giver ofte en manglende tro på egne evner. Jeg synes i nogle tilfælde at det bedste jeg kan give en elev for øge indlæring ikke er faglig viden, men selvtillid. Til gengæld ser jeg meget ofte at elevens erhvervserfaring gør det meget nemmere at relatere teoretisk stof til praksis.Det sociale aspekt, hvor eleven skal forholde sig til sine umiddelbare omgivelser som til dels er skolen som institution, men mest den klasse eleven er sat i, kan give udfordringer og i nogle tilfælde en decideret modstand mod læring. Mange elever har ikke gået i skole i en del år, så det igen at skulle forholde til sig til studiemiljø med gruppearbejde, afleveringsopgaver, mødetid m.m. kan være svært. Når årsagen til elevens afbrudte uddannelser oven i købet ofte er dårlige erfaringer med skolesystemet, bliver det ekstra svært. Her ser jeg det som min fornemste opgave at skabe et voksent studiemiljø samt som nævnt at give eleven tro på egne evner.

Når jeg reflekterer over Illeris teori om læringens tre dimensioner, mener jeg også her at kunne finde evidens for teorien i mit arbejde. De tre dimensioner er:

• Indhold (viden, forståelse og færdigheder)
• Drivkraft (motivation, følelser og vilje)
• Samspil (handling, kommunikation og samarbejde)

Indholdsdimensionen kommer til udtryk i den førnævnte erfaring, som eleven har med sig; allerede fra første dag har eleven vis viden og forståelse for faget; jeg skal som undervise naturligvis sikre der ikke er tale om forforståelse så der opstår fejllæring, men jeg anvender aktivt elevernes viden og inddrager denne i undervisningen. Det vurderer jeg til at have stor, positiv effekt på indlæringen.
Drivkraftsdimensionen er, hvis anvendt rigtigt, det sted i Illeris Læringstrekant hvor jeg mener den største energi kan hentes hos eleverne, nemlig motivationen. Situeret som eleven oftest er i fast forhold med dertil hørende forpligtelser ift. indkomst til husleje, børneinstitutioner m.m. oplever jeg at disse elever har en helt særlig motivation. De skal og vil gennemføre denne uddannelse, da konsekvenser ved ikke at gøre det er langt mere uoverskuelig end for eksempelvis en 18-årig hjemmeboende. Derfor vil en lærerstyret aktivering og fokusering på netop motivation under denne dimension kunne påvirke de to andre dimensioner i positiv retning, da modellen er relationel. Et praktisk eksempel på dette tilfælde jeg jævnligt støder på er eleven der møder halvsløj op til undervisning (en handling i samspilsdimensionen) for ikke at gå glip af Erhvervsøkonomitimerne (en viden i indholdsdimensionen).Samspilsdimensionen er den dimension, som visse typer af elever bliver mest udfordret på. Som en del af et EUX undervisningsforløb indgår eleven i en række formelle og uformelle grupper med det formål at styrke elevens evne til at kommunikere og samarbejde med andre med det formål at sammen skabe ny viden. Men eleven som med fokus på egen karriere har valgt EUX-uddannelsen, der foregår i et højt tempo og har et højt fagligt niveau, ser ikke værdien i at indgå i et samarbejde med andre der, i elevens optik, er fagligt svagere.
Ovenstående tre dimensioner fungerer ifølge Illeris i en samfundsmæssig kontekst, der for en EUX-elev vil bestå af samfundets orientering med længerevarende uddannelser med tilhørende reformer i konstant forandring og stadig stigende krav til faglighed, noget der alt sammen udfordrer eleven, der med høj motivation har målet for øje - når målet så tilpasses eller ændres, opstår frustrationerne.

Ovenstående øvelse har øget min opmærksomhed dels på de to processer og deres betydning for min undervisningspraksis, men især de tre dimensioner, deres indbyrdes samhøring samt den samfundsmæssige kontekst har i den grad fået mig til at reflektere over deres betydning for mit daglige arbejde, min undervisningspraksis. Ovenstående er en bagudrettet analyse af Illeris teori betydning for allerede gennemførte undervisningsforløb; jeg synes det kunne være spændende at arbejde videre med teorien ved at designe et fremadrettet undervisningsforløb ud fra Illeris teori!

Fagre, nye verden

Så kom tidspunktet hvor også jeg, lettere forsinket, måtte træde væk fra det velkendte, trygge sted bag skærmen, og stille mig foran skærmen til den digitale verdens skue - så verden, her jer jeg!

En nyudklækket blogger der begiver sig ud i det ukendte farvand, som en blog er for mig. Mon det går? Mon mennesker der ude i World Wide Web vil læse om mig, en for over 99,999% af verdens befolkning aldeles ukendt underviser på Niels Brock? Jeg ved det ikke. Måske er det idioti? Nuvel, så vil jeg påtage mig rollen som idiot savant og føre de læsere som, mere eller mindre tilfældigt finder herind, gennem mine oplevelser og erfaringer med Digitale Teknologier, mit 4. modul på den pædagogiske diplomuddannelse på Metropol.

Velkommen til mit lille hjørne af Nettet. Velkommen til min blog!

Med venlige, digitale hilsner

Christer